KJETIL HAVSTEIN





ALDER
Fylder 45 år i 2017.

FØRSTE ULTRALØB
Stark Ultrarun - 100 km i Stige (Odense) 2002.

ANTAL ULTRALØB
19

BEDSTE RESULTAT
Stark Ultrarun - 100 km i Stige (Odense) 2004.
8:02:28
Blev nummer 1 og fik kæmpet mig til en plads på det norske ultralandshold.

FAVORITDISTANCE
6 timers. Uanset hvordan det går de sidste timer, så kommer man hjem med et resultat.

BEDSTE RESULTAT PÅ KORTERE DISTANCER
5 km i tiden 16:17. Fredensborgløbet 24. maj 2010 i Rønne.
21,097 km i tiden 1:14:54. SAAN Klubmesterskab 12. oktober 2008 i Nexø.

BEDSTE ULTRAOPLEVELSE

VM/EM 100 km i september 2004. Løbet blev arrangeret i Winschoten, Holland. Selv om resultatet ikke var til at råbe hurra af, så kom jeg hjem med masser af mindeværdige oplevelser sammen med min kone.

MÅL FOR SÆSONEN
Jeg håber jeg kan lave et comeback på ultradistancerne i 2017. Mit sidste ultraløb var i 2010. Efter dette har jeg haft en del skavanker, der har gjort at jeg har skiftet fokus og mål efter hvordan kroppen har haft det. Jeg har prøvet triatlon, duatlon og korte motionsløb.
Løb 16:43 på 5 km i 2016, så tempoet er egentlig ok.
Jeg har i mange år haft drømmen om at begynde med ultraløb igen. Siden 2008 har jeg fungeret som coach for flere ultraløbere, og har derfor holdt kontakten til miljøet. En gang ultraløber, altid ultraløber?

Hvis kroppen kan følge med i mine planer, så håber jeg på at stille til start i DM 100 km 12. august 2017, eventuelt 100 km i Winschoten 9. september 2017. Måske bliver det også til et kortere ultraløb.


MIN TRÆNING
Min træning er meget varieret, alt efter hvor jeg er i sæsonen, samt hvilke distancer jeg træner imod. Jeg er heller ikke bange for at lægge en del træning i svømmehallen eller på cyklen, uden at det går for meget ud over mit løb.

Lige nu vil jeg prøve at se hvor store mængder jeg kan vænne kroppen til. Jeg træner typisk 3 hårde uger med stor mængde, og så holder jeg hvile hver 4. uge. I hvileugen løber jeg cirka 50 % af de andre uger.

Jeg trapper langsomt op, og kroppen får god tid til at vænne sig til de nye mængder. Jeg har nogle kroniske skavanker, men indtil videre så kan jeg godt holde dem i skak, vel vidende om at dette kan gå begge veje. Træner efter mit motto: "intet er umuligt, det tager bare længere tid".







Baggrundsbilleder: Fotograf Kenneth Jensen